Om Barsmark A/S
Barsmark A/S blev grundlagt i maj 1999 som en rådgivende ingeniørvirksomhed med speciale i kompositmaterialer og med fokus på vindenergi- og transportbranchen. Parallelt til denne aktivitet udviklede Barsmark A/S en fremstillingsproces for glasforstærkede termoplastplader og glasfiberplader, fremstillet af genvundet epoxy/glas. Disse produkter blev introduceret på markedet under varemærket Barsmark® i 2002.
I dag er Barsmark A/S specialiseret i at levere unikke pladematerialer, som produceres eksternt og finder anvendelse inden for virksomhedens tre forretningsområder: industri, interiør og facade.
Industri
Som leverandør til industrien tilbyder Barsmark A/S færdigkonfektionerede nicheprodukter, der leveres præcist og effektivt til flere forskellige brancher. Produkterne bygger primært på de højt specialiserede pladematerialer PT-200 (fugtresistent og lav vægt) og PP-1700 (høj styrke og stor stivhed) samt FB-1100 (brandsikker og fugtresistent).
Hensynet til miljømæssige og menneskelige aspekter er med tiden vokset i betydning, og dette har medført et betydeligt engagement i genvindings-projekter. Virksomhedens bidrag til disse projekter er at forestå produkt- og projektudviklingen samt produktionen foruden at sikre en lønsom afsætning af det færdige produkt.
Interiør
Inden for interiør indgår Barsmark A/S i tæt samarbejde med arkitekter og designere for at kunne levere færdige, kundetilpassede løsninger med rådgivning, optimering, projektering, produktion og konfektionering samt montage. Løsningerne tager udgangspunkt i de dekorative plader fra Barsmark A/S’ produktsortiment, som fx Starlight, Lightben og Velstone. Akustisk optimering spiller ligeledes en stor rolle i kraft af det alsidige pladeprodukt, Makustik, der kan tilpasses til en præcis regulering af akustikken i både nye og eksisterende lokaler.
Facade
Med fokus på logostik samt tekniske og arkitektoniske forhold leverer og konfektionerer Barsmark A/S materialer til ventilerede facader. I sortimenter findes blandt andet den translucente glasfiberplade, Swissfiber, fiberbetonpladen, FibreC samt ArGeTon facadetegl af meget høj kvalitet.
Barsmark A/S har desuden sit eget aluminiumsmontagesystem, Allface, der kan anvendes til virksomhedens egne materialer samt en lang række andre produkter. Barsmark A/S indgår her i projekteringen af facaden og forestår relevante statiske beregninger, ligesom der ydes projektspecifik support og foretages oplæring af montører.